Interview med Jakob Nørregård d. 15. dec. 2008 Pretoria, Sydafrika
Interview mellem kunstneren Jakob Nørregård (
) og kunstkritikeren Jakob Nørregård (
)
Ideén til dette interview fik du af Glenn Goulds selv-interview fra 1974. Kan du fortælle lidt om det?
Ja, det forekom mig at være en udmærket metode til at få forklaret lidt om mit værk Verdens hidtil største kunstværk. Glenn Gould taler i interviewet om Beethoven og hvilke problemer han har med det heroiske og det var der simpelthen ingen journalister, der rigtigt havde evnet at spørge ham om.
Men så skal du måske fortælle mig lidt om dit værk
Ja, det er jo ikke realiseret endnu men det står meget levende for mig, så på en måde er det allerede realiseret, bare inde i mit hoved. Jeg har jo allerede stenen og har haft den liggende på mit bord i snart trekvart år.
Du bliver nødt til at forklare, hvad er det for en sten?
Ja det er jo selve centrum i mit kunstværk. Stenen er centrum for kunstværket, der måler 6 lysår i diameter. Med stenen har man et fast punkt i tid og rum, så der ikke opstår fortolkningsmæssige problemer. Med den størrelse er samtidighed i værket jo et problem.
6 lysår - hvorfor netop den størrelse.
Jeg ville helst undgå at have mere end et solsystem med - det virkede forvirrende rent æstetisk. Den nærmeste stjerne er Alpha Proxima 4,3 lysår væk. Så jeg satte det til 3 lysår i radius. Lyset og jordens 3 omdrejninger om solen.
Og det er så Verdens største installation.
Ja, det er verdens hidtil største installation. Men jeg ved ikke med installation. En installation er jo det samme som havekunst, egentligt en ret gammel ting. Installationen er først og fremmest defineret ved sine grænser, altså havegærdet. Det interesserer mig egentligt meget lidt, jeg ville hellere kalde det verdens hidtil største kunstværk, for det med grænserne er jo netop - begrænsende.
Men der er jo en grænse - det er jo den stenen definerer
Ja, det er sandt nok. Jeg kunne også have kaldt det for universets centrum, men jeg tror jeg ville have tabt noget på vejen. Vi mennesker kan ikke forstå universet
Så det er altså en installation.
Mja... neeej, ikke rigtigt. Jeg synes at den er for stor til at kunne kaldes havekunst og så er der det med samtidigheden...
Må jeg spørge om du har en slags politiks dagsorden med denne venden øjet bort fra alle vores lokale fortrædeligheder. Er det en slags billede på vores videnskabsfokuserede teknokratiske kolonialisme, der stædigt nægter at se sin egen rolle i øjnene.
Øjet bliver ikke vendt bort. Alle fortrædelighederne er jo med. De er bare så bittesmå i forhold til værkets masse. Hvis jorden blev udslettet ville det jo ikke være anderledes end hvis der faldt et støvkorn af Las Meninas.
Jo, men alligevel, hvis du er helt ærlig - forsøger du at problematisere noget, polemisere?
Næhh. Ikke rigtigt. For mig at se er enten alle kunstværker politiske eller også er politisk kunst ikke interessant. I begge tilfælde er det ikke værd at spekulere over.
Mener du ikke at et kunstværk kan f.eks. kritisere et diktatur?
Selvfølgelig kan det det. Det er der jo masser af kunst, der har gjort, det er bare ikke det politiske der gør det interessant. Pablo Neruda skrev smukt, Victor Jara lavede smuk musik. Det politiske er jo mere tilfældige, eller det er vist et dårligt ord, det er sådan nogle personlige, ind i mellem overfølsomme ytringer, der slipper ind i værket fra dets ophavsmand... men... det er jo sandt for alle ytringerne i et kunstværk.
Ja, for når jeg ser på dette værk så er det jo tilsyneladende helt uforståelige, ideosynkratiske... æhh... ja irriterende personlige ting. Dit lille hus ligner en blanding af et legehus og et græsk tempel, du har dine... vores børn med på fotos, Felicia skal placere stenen og...
Ja, det er rigtigt. Jeg synes at selve værkets enorme størrelse, gjorde enhver æstetisk beslutning sådan lidt - irrelevant. Det er jo alt i alt kun en ganske lille del af noget hvor selv jorden, ja selv solen er virkelig lille, så jeg har bare gjort hvad der faldt mig ind.
Ja, men den vej har du da travet over, fra grøftekant til grøftekant om jeg så må sige. De sidste par år har du da ikke lavet andet end at undersøge, hvad der nu lige faldt dig ind. Når alt kommer til alt hænger du ved ekspressionismen som et pattebarn til sin mor!
Jo, jeg har nu også kørt af nogle lidt andre spor synes jeg...
Og hvad er det med børnene, hvorfor skal de nu blandes ind i det, ikke bare mine... vores piger - men det med aldersgrænsen?
Det var for at gøre det lidt mystisk måske. Men også for at man ikke skulle se sig blind på den der sten. Værket er jo rundt om os hele tiden, man kan jo se hvorhen man vil, selv ud i rummet. Det vil være ligeså godt som at se på stenen. Børn har bare lidt sværere ved at abstrahere, så jeg synes at det var rimeligt at de fik lov at se stenen.
Men hvorfor så aldersgrænsen, hvorfor under elleve?
Det er fordi... jeg havde egentligt sat grænsen ved otte og ned, men så kom jeg i tanker om at så kunne Freja ikke se den og det ville være synd synes jeg.
Jeg skal måske lige indføje at det er din... vores niece Freja, der er tale om... Jeg synes stadig at det er for krukket. Hvad om en voksen alligevel kravler ind og ser den?
Øhh... ja så ikke noget. Jeg er jo ikke politiet. Hvis man er så barnlig at man gør det alligevel så...
Noget siger mig at du i virkeligheden kommenterer vores sociale normer... forsøger at afdække nogen mekanismer i forhold til vores samfunds håndtering af kunstbegrebet - paradokset mellem kunstens pris og dens erkendelsespotentiale. Altså, jeg mener... Så latterlig høj en pris for en strandsten... en pris der hele tiden stiger... de voksne der ikke må se den... børnene, der må...
Nu begynder du igen. Jeg kender ikke til nogen mekanismer. Hvis du mener at mennesker opfører sig som myrer og reproducerer og genopfinder historien igen og igen, så er det da rigtigt at man ind i mellem kan få den tanke. Men ærligt talt kan jeg ikke få øje på noget i dette værk, der handler om den slags. Gad vidst om myrerne nogensinde spørger sig selv om den slags... måske... måske har de en småborgerlig lille fyr, der bruger storborgerlig filosofi for at afskaffe både filosofien og tredje stand og så knokler myrerne rundt der og slår hinanden lidt ihjel, men i det lange løb fortsætter de bare med at samle mad og fyrrenåle.
Hvordan kommer myrer ind i billedet? Jeg taler om at du konfrontere vores konstruerede identitet med videnskabens tilsyneladende kølige objektivitet. At det normative i samfundet ophæves af videnskabens langsomt fremadskridende norm. At de ophæver - gør hinanden absurde. At skalaforholdet mellem psykologisk menneske og det enorme... ja, se det er jo en tanke. Er det sublimæstetik, dette her?
Næh. Ikke rigtigt. Jeg kan bare godt lide disse værker, der ikke er andet end et greb. Som er renset for alt for meget materie og alt for meget sprog og alt for mange paradokser. En genstand og et postulat og så har man ordnet den sag. Sådan et ville jeg bare gerne lave engang, det er et hele.
...
Det er jo derfor. Jeg ville gerne lave sådan en jordens Søjle ligesom Piero Manzoni. Hans er meget elegantere, men han er jo heller ikke en bondejokker fra norden.
Ja... men.
Det der med »hidtil største« kom faktisk netop på grund af Manzoni. Lille Kim fortalte nemlig at han havde lavet flere udgaver af jordens sokkel og det har generet mig voldsomt. Så derfor var det vigtigt at jeg kunne lave værket igen... Hvis der nu var nogen der gerne ville købe flere... Så derfor har det grænser. Så jeg kan udvidde værket hvis det skulle blive nødvendigt. Tænkt dig - hvordan skulle jorden dog kunne stå på flere sokler - og ærgerligt at det ikke var netop Herning, der var jordens bund, det var jeg ellers også meget glad for.
Så du har altså lavet værket på denne måde for at kunne sælge flere? Hvor urealistisk kan man være!
Det er sjovt at jeg faktisk først senere kom i tanker om Stockhausen.
Stockhausen?
Ja, jeg havde jo titlen på både engelsk og dansk ikke, men så var det jeg kom i tanker om at Stockhausen i sin verdensfjerne visdom udtalte at terrorangrebet d. 11 september var »das größte Kunstwerk, das es je gegeben hat.« Det samme.
Jeg tror ærlig talt ikke det holder det her, det må jeg sige.